Terapeutisk guiding (1:1)
Du ønsker det bedst mulige liv.
For dig. Og for de omkring dig.
Det er naturligt. Og enkelt. At ønske det.
Men det er ikke altid så enkelt at nå dertil. Vejen kan være lang og den kan være kringlet. Den kan være fyldt med forhindringer. Med smerte. Med modgang.
Og der kan være mange formodninger og forgreninger, hvor det er mere end svært at vælge, hvilken vej, du skal gå.
Når du står her. Og ikke kan finde vejen. Er en kærlig guide det bedste, du kan få. En kærlig guide, der ser dig og ser, hvor du står.
Og herfra ikke prøver at få dig til at gå videre - før du allerførst er kommet hjem. Til dig selv.
Det kan jeg hjælpe dig med. Den guide er jeg.
Og det er det, disse samtaler er til for.
Hvad er ID Psykoterapi
ID Psykoterapi står for Identitetsorienteret og Integrativ Dynamisk psykoterapi. Den er udviklet af Ole Vadum Dahl, som leder uddannelsesstedet ID Academy.
ID Psykoterapi er helhedsorienteret og baserer sig på bæredygtige metoder og syv psykologiske retninger. Det betyder, at jeg, som terapeut er trænet i at benytte forskellige terapiformer, alt afhængigt af hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til de problematikker, du måtte stå med.
ID Psykoterapi uddannelsen er evalueret efter de tværministerielle kvalitetskriterier for private psykoterapeut uddannelser og er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening.
Kontakt med dine dybere lag
ID Psykoterapien sigter mod at bringe dig i kontakt med dine dybere lag af din identitet. At åbne dørene ind til rummet, hvor alt kan lade sig gøre. Hvor du kan opnå en reel følelse af frihed i dit liv. Med indre ro, styrke, accept og selvkærlighed.
Gennem ID Psykoterapien hjælper jeg dig til at genskabe kontakten til din bevidste side af dig selv. Herfra kan du nemmere give slip på gamle tanke- og handlemønstre. Du kan give slip på dine gamle "roller" og begrænsende selvbilleder.
Når du bryder tilknytningen og identifikationen med de ofte modsætningsfyldte og evigt skiftende roller og reaktionsmønstre, som du - mere eller mindre frivilligt - har taget til dig gennem din opvækst, genskaber du kontakten til din egen essens - din unikke kerne af væren.
Udlev dit potentiale
Alt for ofte hæmmer vores skyggesider, overbevisninger, traumer og frygt os i at leve livet fuldt ud. Vi drømmer og håber, og det bliver ved drømmene og håbet.
I en presset hverdag og et presset liv kan det være næsten umuligt at tro på, at det virkelig kan lade sig gøre at leve et liv med passion og glæde.
Men det er muligt.
I første omgang handler det om, at erkende og acceptere den, du er lige nu og det, du er i lige nu. At se dig selv i klart lys. Med kærlig venlighed. Med det hele. Og herfra at give slip på alt det, der hæmmer dig og holder dig tilbage og holder dig fast.
Jeg kan guide og hjælpe dig. Til din inderste essens og kerne. Og ind i det rum, hvor alt kan lade sig gøre.
Jeg kan hjælpe dig
Udover mine professionelle uddannelser som terapeut, mindfulness underviser og yogalærer har jeg livserfaringen med mig. Jeg har gået vejen gennem livets dale og set både de mørke sider og de lyse muligheder.
Og jeg er her for dig.
Ikke kun som en lyttende og forstående sjæl. Men også som en ven og støtte, som bærer, når der skal bæres. Og som skubber blidt, når der skal skubbes blidt.
Udgangspunktet for vores samtaler er altid dig. Og dér, hvor du er. Og at du er OK. Som du er.
Herfra kan jeg hjælpe dig med de fleste af livets mere svære sider. Jeg kan hjælpe dig med eksistentielle kriser i forbindelse med tab, sygdom, dødsfald. Jeg kan hjælpe dig med stress og udbrændthed. Jeg kan hjælpe dig med lavt selvværd eller dårlig selvtillid. Jeg kan hjælpe dig med fastlåste og ødelæggende sociale roller og samspilsmønstre. Jeg kan hjælpe dig med parforholds- eller familieproblemer eller kriser.
Jeg kan hjælpe dig.
Du kan se de forskellige muligheder herunder ...
Terapeutisk guiding (1:1)
Herunder kan du se de forskellige muligheder.
Terapeutisk samtale (1:1)
Du kan få en enkelt eller flere terapeutiske samtaler, hvis der er et konkret problem eller udfordring, du tumler med og som du har behov for hjælp med. Samtalen kan have psykoterapeutisk karakter eller guidende alt efter din konkrete problemstilling.
Jeg kan hjælpe dig.
Pris pr. samtale (60 min): 800,- kr.
Du booker ved at kontakte mig på
telefon 51 707 808
eller ved at klikke her og skrive til mig.
Terapeutisk samtaleforløb (1:1)
Hvis du har en dybere udfordring eller problem, som fylder og som du har brug for professionel og kærlig hjælp til at komme i dybden med, så er et terapeutisk forløb det rigtige for dig.
Forløbet strækker sig over længere tid alt efter dit behov.
Jeg kan hjælpe dig.
Pris pr. samtale (60 min): 800,- kr.
Du booker ved at kontakte mig på
telefon 51 707 808
eller ved at klikke her og skrive til mig.