Inspiration til din juli måned!

EFC4C577-A8E2-4CA6-A0C1-880EA4D3DE63

Kære dig 💛

Lige nu, mens jeg skriver til dig, sidder jeg i min stue med åbne vinduer og kan se rådyrene græsse på engen. De bor i buskadserne få meter fra mig.

Samtidig kommer der en let brise ind til mig med duften af kaprifolie. Det er nemlig aften lige nu og kaprifolier dufter mest intenst om aftenen. Det er en vidunderlig duft.

Med duften kommer mange minder frem, fra da jeg havde egen have. Jeg elskede at have en have og hver sommeraften gik jeg en havevandring for at sanse alt, hvad der var i min have. Dufte, lyde, syn, berøring, smag.

Det behøver jeg ikke at have en have til mere. Jeg har fundet mange skønne og sanselige steder nær mit hjem, hvor der er rig mulighed for alle de dejlige oplevelser.

Har du mon egen have? Eller skønne steder nær dit hjem? Måske begge dele?...

Mens jeg skriver til dig, kan jeg mærke en taknemmelighed. En taknemmelighed for, at du læser med her. Det vil jeg gerne sige dig tak for. Jeg nyder at skrive til dig. Det føles godt at vide, at du er i den anden ende. Og det er uanset om vi kender hinanden eller ej.

I dette blog-indlæg vil jeg gerne sende dig lidt inspiration til din juli måned.

Hvad er vigtigt for dig i din juli måned?

Måske har du allerede nogle intentioner, måske ikke. 

Uanset hvad, så får du her min inspiration til din juli måned:

🌻 Nyd de lange lyse aftener

🌻 Hav lange dasende dage

🌻 Husk ofte at gøre noget godt for dig selv

🌻 Nyd smagen af din yndlings sommermad

🌻 Sig højt til dem, du elsker, at du elsker dem

🌻 Tag til havet/fjorden/søen og sid lidt i stilhed og lyt til vandet

🌻 Kom ud og leg - hop i bølgen blå, gå en sanselig tur, dans i sommernatten

🌻 Læg en hånd på dit hjerte og mærk dét, du er taknemmelig for i dit liv lige nu

Jeg ønsker dig en dejlig og sanselig juli måned!

Kærlige sommerhilsner 
Henriette


0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar