Hov, hvad sker der?

IMG_2229

1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8...

Kig godt på disse tal og prøv at tælle dem som sekunder...

Læg godt mærke til dem...

Det er sekunder...

Der aldrig mere kommer tilbage!

Hver torsdag underviser jeg i MediYoga og vi laver hver øvelse i et bestemt antal minutter og derfor har jeg et ur, der tæller sekunder og minutter.

Og det slog mig pludselig i torsdags, da jeg så, at sekunderne gik, at disse sekunder aldrig mere kommer tilbage.

Det var faktisk som om, at tiden lige der stod stille. For et øjeblik.

Det er så god en reminder. 

At tiden er lige nu.

Og du hverken kan skrue tiden tilbage eller frem. Eller stoppe den.  

Jeg har i mine tanker levet rigtig meget i fortiden og fremtiden. Tænkt tanker om alt det, jeg syntes, jeg skulle have gjort anderledes i fortiden. Eller om alt det, jeg kunne bekymre mig om i fremtiden. Det er lidt vildt at tænke på, at din krop altid er i nuet, men dine tanker kan fare rundt i tiden. I en fortid og fremtid, som jo slet ikke eksisterer nu.

Kender du det?

Mine tanker skabte meget kaos og uro indeni og jeg havde tit ondt i maven. Nu ved jeg, at tanker skaber en respons i kroppen. Det jeg tænker, gør noget ved mine celler. 

Det er så interessant at opdage ens egne tanker. Gennem daglig opmærksomheds-træning. Du begynder at opdage, når dine tanker vandrer rundt i fortid og fremtid. Du opdager kvaliteten af dine tanker. Og når du bliver bevidst om dine tanker, kan du forandre på dem.

Så det gjorde jeg dengang.

Og det glæder mig nu. Og nu. Og nu...

For jeg har skabt ro og fred i mit indre. Min mave har det godt. Min krop har det godt. Mine celler har det godt. Jeg har meget mere ro i sindet. Og når mine tanker begynder at vandre rundt i fortid og fremtid, opdager jeg det hurtigt og kan bringe mig selv til nuet igen.

Kunne du tænke dig at lære det?

Og ikke bare lære det.

Men også at lade det integrere i dig. I dit liv. Så det bliver en måde at være dig på. En måde at være i livet på.

Hvis du siger ja til det, så starter jeg et HMSR® Mindfulness forløb d. 27. januar 2020 kl. 17-19.30.

På det transformerende forløb lærer du dig selv, dine tanker og din krop bedre at kende. Du træner din opmærksomhed og udvider din bevidsthed, så du kan begynde at vælge det, du har brug for.

Du vil opleve at kunne leve i nuet og slippe det, du ikke kan gøre noget ved. Slippe fortid og fremtid. Slippe forventninger. Bekymringer.

Du vil skabe mere ro og fred i dit indre. Mere glæde og balance. Mere accept. 

Kunne du tænke dig det?

Hvis ja, så kom og vær med og start dit nye år på det transformerende forløb. 

Du kan læse meget mere om HMSR® Mindfulness forløbet ved at klikke på følgende link:

Jaaaa, jeg må vide mere!

Jeg vil elske at have dig med og jeg vil glæde mig til at byde dig velkommen.

Kærlig hilsen
Henriette

 

PS. Jeg ønsker dig en dejlig dag.

Og husk:

Grib nuet. Det er NU, du lever!

 

 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar