Blog

Jeg har haft en tendens til at tale mig selv ned.

Ubevidst.

Sætte begrænsninger for mig selv.

Ubevidst.

Noget a la “det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg nok ikke”... 

Eller “det er svært – det kan nok ikke lade sig gøre, fordi…” – og når andre sagde noget lignende, nikkede jeg samtykkende.

Det har forandret sig. Med min bevidsthed om, hvordan jeg er i livet.

Den anden dag læste jeg en status på FB og trykkede på kommentar-feltet og var lige ved at kommentere med en af mine gamle ov…

Det hjælper mig at skrive. Det er en slags terapi for mig. Når jeg sætter mig ved computeren, ved jeg ikke helt, hvad mit blog-indlæg kommer til at indeholde. Det er som om, at det skabes, mens jeg skriver.

Døden fylder meget i mit liv. Nu hvor jeg igen har mistet. Døden ransager på en måde mit liv. Jeg får lyst til at rydde op. Sådan helt på celleplan. Give slip. Gøre plads til nyt.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det har været sårbart og hårdt at være vidne til min mors farvel til livet. E…

Når vi udvikler os. Forandrer os. Så må vi sige farvel til noget. Og goddag til noget nyt. Derfor kan udvikling være skræmmende. Og få os til at vende tilbage til det vi kender. Det trygge. Velkendte. Vanen. De samme handlinger, som vi plejer. For vi ved, hvad vi har. Vi ved ikke, hvad vi får.

Det kan være skræmmende, at træde ind i ukendt land. Åbne en ny dør. For hvad er der på den anden side? Hvad møder vi? Hvem møder vi? Og hvem er du dér?

Vi kan føle vi taber noget af vores identitet. For…

Sundhedsmagasinet i tirsdags handlede om Mindfulness.

En deltager i udsendelsen fortalte, at hun havde haft stress og via mindfulness og meditation havde hun fundet en ro og en frihed. Hun havde opdaget sine egne tanker og hvor meget hun egentlig bedømte og vurderede alle og alt muligt konstant. Hun havde opdaget, at hun havde en mening om alting. Det havde hun ikke længere.

****

I oktober 2017 var jeg i Portugal på et 10-dages stilhedsretreat.

Det var en opdagelsesrejse. Ind i bevidstheden.…